Klokken 10.31 modtog politiet en anmeldelse om en drone i nærheden af Roskilde Lufthavn, hvilket resulterede i, at al flytrafik blev indstillet. Droneføreren blev hurtigt lokaliseret i nærheden og viste sig at udføre flyvningen for et firma.
Selvom droneføreren havde forsøgt at sætte sig ind i reglerne for flyvning nær lufthavnen, havde vedkommende ikke beregnet afstanden til lufthavnen korrekt. Som følge heraf blev dronen beslaglagt af politiet.
For dem der ønsker at sætte sig ind i de gældende regler om droneflyvning, kan disse findes på droneregler.dk.