Kl. 11.19 blev der anmeldt en drone, der fløj i ca. 25 meters højde i udflyvningsområdet ved Roskilde Lufthavn i Kildetoften, Gadstrup. Dronen udgjorde en fare for fly, der skulle lette fra lufthavnen.
En politipatrulje blev sendt til området, og droneflyvningen blev indstillet ved deres ankomst. Trods eftersøgning fandt patruljen hverken dronen eller droneføreren.
For dem, der ønsker at vide mere om reglerne for flyvning med droner, kan disse findes på hjemmesiden droneregler.dk.