Vi søger i øjeblikket efter den 80-årige Lissi, der er forsvundet fra sit hjem i Roskilde. Lisse kan ikke klare sig selv, og hun er sidst set i onsdags.
Midt- og Vestsjællands Politi søgte dagen i går efter Lissi med hunde, droner og helikopter. Efter aftale med politiet søger familie og frivillige i dag i en række områder omkring Roskilde.
Politiet opfordrer beboere i området omkring Lissis hjem i Neergårdsparken i Roskilde og ud mod Hyrdehøj om at se efter Lissi i kælderrum, garager og skure, hvor hun kan have søgt ly.
Lissi er gået fra sit hjem iført sorte sandaler med hvide såler og lyse bukser. Hun har lysebrunt mellemlangt pagehår og mangler en fortand.
Hvis befolkningen har oplysninger om Lissis færden, så ring 114.