Elektriker til understøttelse af AV og IT på Roskilde Universitet
Har du lyst til at være en del af et levende og aktivt miljø på Roskilde Universitet og vil du være med til at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere, så de kan levere banebrydende tværfaglig forskning og uddannelse, så er det dig vi har brug for som elektriker på Roskilde Universitet.
Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Vi søger en faglært elektriker til vores team af håndværkere. Sammen med de 3 andre elektrikere i teamet kommer du til at beskæftige dig med en bred vifte af renoverings-, reparations- og serviceopgaver. Du bliver sammen med teamet ansvarlig for planlægning af egne opgaver.
Med din viden bidrager du til at udvikle vores opgaveløsning, således at brugerne altid har en god oplevelse i samarbejdet med Campus Service. En stor del af din arbejdsdag vil foregå ude blandt de studerende og ansatte på universitetet. Vi forventer, at du tager ansvar for egne opgaver og selv tager initiativer inden for eget ansvarsområde.
Din primære arbejdsområder vil være installation af PDS, strøm og opsætning/ konfiguration af AV-udstyr. Du vil være ansvarlig for at koordinere opgaver med vores IT-afdeling Digital, og herved varetage en vigtig rolle for universitets fremtidige undervisningsfaciliteter.
Dine kvalifikationer:
- Er uddannet elektriker og har erfaring med tekniske installationer og dokumentation
- Har erfaring med etablering af PDS-kabling, gerne certificeret
- Har erfaring med opsætning og programmering af Dali
- Har erfaring med drift/ vedligeholdelse af UPS-anlæg
- Har erfaring med montage af udstyr eks. Tv-skærm, videokamera, access-points
- Har erfaring med drift og vedligeholdelse tekniske anlæg såsom datacenter faciliteter
- Har erfaring med udbygning eller ændringer af eltavler
- Har erfaring med elektronisk dokumentations- og sagshåndtering
- Har erfaring med KLS og dokumentation for udført arbejde
- Har kendskab eller erfaring med fiberinfrastruktur
- Har kendskab eller erfaring med drift/ betjening af CTS-anlæg eks. Siemens Desigo
- Har kørekort B.
Det forventes at du er fleksibel og trives med at indgå i forskellige teams afhængigt af opgaverne. Det giver dig mange snitflader og et tæt samarbejde på tværs af afdelinger. Det bidrager til en hverdag, der er både varieret og motiverende, hvor to dage sjældent er ens. Vi arbejder i et miljø med både planlagte og akutte opgaver, hvor omstillingsparathed er en vigtig del af jobbet.
Om os
Campus har ansvaret for vedligeholdelse af universitetets bygninger og arealer. Universitetet råder over mange typer af tekniske installationer. Campus har i de kommende år en nøglerolle i en række store renoverings- og byggesager som er igangsat og lige nu er under projektering. Du vil sammen med resten af teamet få stor mulighed for at præge projekterne. Du vil også blive involveret i opgaver på tværs af faggrænser.
I Campus får du 21 kollegaer med forskellig baggrund; ingeniører, konstruktør, tømrer, snedker, VVS, gartner m.fl. Vi er opdelt i 2 teams; drift og teknik. Den ledige stilling er i driftteamet.
Campus indgår i afdelingen ØFC, hvor vi er 5 enheder med ansvar for hhv. teknisk drift, regnskab, forskningsstøtte og budget/analyse.
Vi vægter faglighed højt og vil gerne gøre en ekstra indsats for at udføre opgaverne, derfor prioriter vi efteruddannelse, så vi sikrer du har den nyeste viden inden for dit fagområde.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en ansættelse på fuldtid, med reference til Campus chef, Ansættelse sker i henhold til overenskomst for håndværkere i staten. Der er herudover mulighed for at forhandle tillæg. Vi ser gerne, at du kan begynde den 1. sept. 2026 eller snarest derefter.
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt venligst Lars Walmod
Første samtalerunde afholdes: 17. August 2026
Anden samtalerunde afholdes: 24. August 2026
Jf. direktivet om løngennemsigtighed fremgår lønintervallerne for de forskellige jobkategorier på Roskilde Universitet her.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfrister er den 10. August 2026
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Ansættelsesprocessen på Roskilde Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/128db598-58c4-410b-bd70-2208c05d041a