En person anholdt på mistanke om drab

dato

En 19-årig ung mand anholdt som mistænkt for at have forvoldt en 59-årig mands død

Midt- og Vestsjællands Politi blev kort efter kl to natten til søndag tilkaldt til en adresse i Havdrup ved Solrød.

En 59-årig mand var fundet kraftigt forslået i huset, og politiet kunne kort efter konstatere, at manden var afgået ved døden.

Politiets indledende efterforskning pegede på en 19-årig ung mand som mulig mistænkt. Han meldte sig selv til politiet i Roskilde kl halv fire søndag morgen. Han er nu sigtet for drab.

Der pågår fortsat en omfattende efterforskning for at klarlægge, hvad der gik forud for, at den 59-årige afgik ved døden. På nuværende tidspunkt forventes det, at den 19-årige skal fremstilles i grundlovsforhør ud på eftermiddagen.

Midt- og Vestsjællands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger til sagen.

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi