Kl. 01.44 skete der et færdselsuheld i Roskilde, hvor en 55-årig mand fra byen tilsyneladende faldt i søvn bag rattet, mens han førte en personbil mod øst.
Bilen ramte ind i autoværnet og fortsatte derefter ud i rabatten, hvor den påkørte et el-skab. Påkørslen fik bilen til at rulle om på siden.
En ambulance blev tilkaldt, og manden blev tilset af redningspersonalet. Han var umiddelbart sluppet uden alvorlige skader.