Klokken 08.36 skete der et færdselsuheld på Frederiksborgvej/Østre Ringvej i Roskilde. En 67-årig kvinde fra Birkerød mistede herredømmet over sin bil, mens hun kørte ad Frederiksborgvej mod øst i en svingbane.
Kvinden ramte først et lyssignal med sit sidespejl, hvorefter bilen kolliderede med et skilt og endte i en grøft i den østlige del af krydset.
Den 67-årige kvinde blev kørt til sygehuset til tjek, men hun var umiddelbart sluppet fra uheldet uden alvorlige skader.