Trafikuheld på Haraldsborgvej, Roskilde
Kl. 07.58 blev politiet kaldt ud til et trafikuheld, hvor en cyklist og en bilist var involveret.
En 18-årig mand fra Roskilde åbnede døren til en parkeret bil ud over cykelstien på Haraldsborgvej, hvilket resulterede i, at en 52-årig kvinde fra Roskilde påkørte døren med sin cykel.
Kvinden, der bar cykelhjelm, kom ikke til skade ved uheldet.
Trafikuheld på Langengen, Svogerslev, Roskilde
Kl. 13.55 blev en ambulance og politiet kaldt ud til et uheld på Langengen, hvor en ældre mandlig cyklist var væltet.
Manden, en 83-årig fra Roskilde, var ikke kontaktbar og blev bragt til sygehuset for undersøgelse og behandling.
En bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge uheldsstedet og cyklen for at afklare, om manden kunne være blevet påkørt af en bilist.
Undersøgelser og vidneforklaringer tyder dog på, at der er tale om et solo-uheld.