Klokken 12.00 modtog politiet en anmeldelse om en hændelse, hvor en 58-årig kvinde fra Roskilde blev påkørt. Kvinden arbejdede som frivillig i afsætningszone vest, da en bilist standsede ulovligt.
Den 58-årige kvinde forsøgte at komme i dialog med bilisten og stillede sig foran bilen for at tage et foto af nummerpladen. Bilisten kørte frem og ramte kvinden på skinnebenet, hvorefter bilisten kørte fra stedet.
Senere kontaktede bilisten, en 53-årig kvinde fra Roskilde, selv politiet. Hun er nu sigtet for vold.