Klokken 18.18 modtog politiet en anmeldelse om afskudt fyrværkeri i Æblehaven, Roskilde, som var til gene og fare for forbipasserende. En patrulje blev sendt til stedet for at undersøge hændelsen.
Ved ankomsten oplevede betjentene dog ikke noget fyrværkeri, og der blev heller ikke truffet nogen personer i relation til episoden. Under eftersøgningen fandt patruljen fem bomberør i en hæk, som blev taget med ind til destruktion.
Der var ingen meldinger om, at nogen var kommet noget til i forbindelse med episoden.