Grundlovsforhør i sag om mistænkelige dødsfald i Roskilde

dato

En 61-årig mand, som mandag fik anholdelsen opretholdt i 3 x 24 timer i sag om to kvinders død, fremstilles i dag igen i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.<br><br>

Midt- og Vestsjællands Politi fremstiller i dag den 61-årige mand ved Retten i Roskilde kl. 14.15.

Han blev anholdt søndag aften og fik mandag opretholdt anholdelsen i 3x24 timer i en sag om to kvinders mistænkelige død i Roskilde.

"Ved dagens grundlovsforhør vil sigtelsen mod den 61-årige blive udvidet, så han nu sigtes for på ukendt vis at have dræbt tre personer. De to kvinder, som blev nævnt ved seneste grundlovsforhør og 58-årig mand, som blev fundet død i sit hjem i Roskilde den 16. februar i år" siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard, som er leder af efterforskningen.

Anklagemyndigheden vil begære dørlukning i sagen, og det er derfor ikke muligt at oplyse yderligere på nuværende tidspunkt.

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi