Kl. 02.46 anmeldte en 48-årig kvinde fra Roskilde, at en mandsperson gik rundt i et kontorlokale på Hersegade. Manden havde opholdt sig der i cirka 10 minutter, da en patrulje nåede frem til stedet.
Kvinden viste patruljen det sted, hvor manden var gået ind i kontorlokalet. Politiet traf en 49-årig mand fra Roskilde indenfor, som straks erkendte, at han var i gang med at lave et indbrud.
Manden var i besiddelse af en pengekasse med et mindre kontantbeløb og havde desuden et femcifret kontantbeløb i sin bukselomme. På stedet fandt politiet også et koben og en hammer, som blev sat i forbindelse med indbruddet.
Det blev konstateret, at manden havde opbrudt en dør til en anden virksomhed. Han blev sigtet for indbrud og anholdt. Efter afhøring på politistationen blev manden løsladt, men politiet beslaglagde de kontanter, han var i besiddelse af.
Manden kan forvente at høre mere om sagen på et senere tidspunkt.