En alarm gik kl. 02.33 ved et lager på Darupvej i Roskilde, hvilket fik politiet til at rykke ud til stedet. Under deres indsats standsede de en bulgarsk varevogn, hvori der befandt sig tre rumænske mænd i alderen 39, 34 og 22 år.
I varevognen fandt politiet flere forskellige effekter, som blev vurderet til at være tyvekoster fra indbruddet. Mændene blev anholdt, og der skal tirsdag tages stilling til, hvad der videre skal ske i sagen.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi