Madmarked allerede en succes før åbningen

Profilbillede
dato

Når madfestivalen Ro:Kost i Roskilde åbner dørene til et mekka af danskproducerede fødevarer i weekenden den 4.-5. september, så er der fuldt hus og forhåbentlig udsolgt på alle stadepladser på den nye del – lokalområdets råvareproducenter.

Hvis du elsker mad og holder af at vide, hvor dine råvarer kommer fra, så er madfestivalen Ro:Kost på Hestetorvet i Roskilde noget for dig. Her vil en del af festivalen være tilegnet en række af lokalområdets råvareproducenter på det, der hedder Ro:Marked, skriver Sjællandske Medier

Her går man helt ned i detaljerne, og du vil kunne smage på de råvarer, som måske kun er lavet et par kilometer fra dit hjem – et æble fra en lokal avler, kød fra dyrene i nærheden og meget mere.

Det er allerede en succes, fordi der har været enorm stor interesse for den nye del af markedet, og rigtig mange har booket en stand, så de kan vise og fortælle om deres varer til de mange gæster. Der er næsten udsolgt, når det kommer til stadepladser. 

Der vil ikke kun være producenter til stede på dagen, der vil også være flere fra lokale forskningsprojekter og lokale initiativer, som kan fortælle meget mere om bæredygtig fødevareproduktion, hvis du har interesse i at høre mere om det. 

Kilde: Redaktionen