Politiet blev tilkaldt kl. 23.42 til en voldsom hændelse i Osted, Lejre, hvor en 50-årig kvinde blev uvenner med en 37-årig mand. Manden vendte senere tilbage til kvindens hus med en anden mand, hvor de sparkede døren ind.
Under hændelsen blev kvinden udsat for flere knytnæveslag og blev holdt i et kvælertag. Derudover udøvede mændene hærværk på stedet, inden de forlod området.
Mændene blev senere fundet og anholdt på en adresse i Roskilde. De er nu sigtet for grov vold. Mandag morgen skal der tages stilling til, hvad der videre skal ske i sagen.