Politiet blev lørdag aften kl. 19.56 kaldt ud til en hændelse på Poppelgårdsvej i Roskilde, hvor en mand var blevet set med et gevær på Dyreskuepladsen. Ved ankomsten fandt politiet en 56-årig mand i besiddelse af et luftgevær.
Manden havde benyttet luftgeværet til at skyde til måls i en nærliggende lade, hvilket skabte utryghed blandt de mange mennesker, der deltog i et privat arrangement i nærheden. Den 56-årige mand erkendte, at hans handlinger kunne skabe utryghed og blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Luftgeværet blev midlertidigt beslaglagt over weekenden, og manden erkendte forholdet.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi