Politiet modtog flere henvendelser om musik til ulempe i løbet af weekenden, herunder i Roskilde. Fredag aften blev der indgivet anmeldelser fra Jyllinge og Nørre-Asmindrup, mens lørdag bød på anmeldelser fra blandt andet Roskilde, Gørlev, Greve, Holbæk og Jyderup.
I Borup gik en 31-årig mand natten til søndag over til en adresse i byen for at bede om, at der blev skruet ned for musikken. Ifølge den 31-åriges egen forklaring blev han spyttet efter, og beboeren på adressen tog fat i hans skjorte. En patrulje blev tilkaldt og lukkede festen.