Politiets narkohund blev klokken 11.00 taget til en lejlighed i Roskilde, efter meldinger om mange besøgende ind og ud af stedet havde skabt mistanke om narkohandel.
Under ransagningen fandt politiet 345 gram amfetamin, knap 12 gram ketamin samt diverse andre effekter, der tydede på narkosalg. En 40-årig mand blev truffet på stedet og erkendte, at stofferne var hans, men nægtede at have solgt af dem.
Derudover blev manden sigtet efter våbenloven, da der blev fundet to styk peberspray i lejligheden.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi