Politiets narkohunde var kl. 10.10 i en opgang på Søndre Ringvej i Roskilde, hvor de fik fært ved en af dørene. Ved efterfølgende undersøgelse af lejligheden fandt politiet 125 gram skunk.
En 32-årig mand blev truffet på stedet og sigtet for besiddelse af stofferne. I lejligheden befandt sig også en 41-årig mand, der blev anholdt. Han var eftersøgt for et indbrud i en butik i Roskilde tidligere på året.