Roskilde er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Bilister kørte for stærk på motorvejen nær Roskilde Festival
Af sikkerhedsmæssige hensyn er der på Holbæk Motorvejen ved Roskilde Festival indført midlertidig hastighedsbegrænsning på 80 km/t. I tidsrummet 10.43-16.03 lørdag den 25. juni holdt en af politiets fotovogne på strækningen, hvor 8194 køretøjer passerede. 925 fik en bøde, 2 fik en betinget frakendelse af førerretten, og 163 personer kan se frem til at få et klip i kørekortet. Hurtigste hastighed på strækningen blev målt til 158 km/t. Bilister på strækningen kan forvente, at politiet snart igen er til stede med færdselspatruljering og fotovogne.Ulovlig afsætning af festivalgæster gav propper i trafikken
Kl. 15.10 gik trafikken på Køgevej i retning mod Roskilde i stå, da en del bilister valgte at standse deres biler for at sætte festivalgæster af i vejkanten, til trods for, at der på stedet er skiltet med standsning forbud. Politiet begyndte derfor kort efter at dirigere trafikken for at få den til at glide. Efterfølgende kom Hjemmeværnet frem til stedet og overtog opgaven med at dirigere trafikken.