Nyt fra Roskilde i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Roskilde er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Huginsvej, Ringsted
Københavnsvej, Roskilde

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Ingen

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Bobjergvej, Asnæs

Tyveri fra køretøjer:

Ingen


Butikstyveri – Over Bølgen, Greve

Kl. 10.42 var en udenlandsk mand blevet tilbageholdt i supermarkedet Lidl som mistænkt for at have stjålet varer.
Politiet fik i supermarkedet kontakt til en 35-årig mand fra Slovakiet, som havde undladt at betale for en flaske spiritus til en værdi af 99 kr., inden han forlod supermarkedet. Slovakken blev anholdt og sigtet for butikstyveri, som straks blev afgjort med en bøde. Efter betaling af bøden og afsluttet sagsbehandling løslod politiet den 35-årige slovak.

Færdselsuheld i det glatte føre – Kalundborg / Roskilde

Mandag formiddag blev nedbøren hurtigt omdannet til isslag, så veje og fortove mv. blev særdeles glatte flere steder i politikredsen.

I Kalundborg på Hestehavebakken rykkede politiet kl. 12.25 ud i anledning af en anmeldelse om en væltet knallertkører. Det viste sig, at knallertkøreren var væltet på grund af det glatte føre, men var i øvrigt ikke kommet til skade.

I Roskilde fik politiet kl. 12.40 oplysning om, at en cyklist var væltet i det glatte føre, uden at andre trafikanter var involveret. Politiet foretog sig således ikke yderligere i anledning af denne oplysning eller i uheldet i Kalundborg.

Tyveri af dæk opdaget – Københavnsvej, Roskilde

Kl. 14.26 fik politiet en anmeldelse fra et autofirma om, at en mand var tilbageholdt som mistænkt for at være i ledtog med andre, der havde stjålet fire alufælge med dæk.

Politiet kørte til stedet, hvorefter en 53-årig mand fra Brøndby blev anholdt, da han ifølge personalet havde været i ledtog med to andre. Alle tre havde været inde i en bygning, hvor de havde læsset de fire alufælge med dæk ind i et køretøj, som den ene var flygtet i med alufælgene i bagagerummet. En anden var flygtet fra stedet til fods, mens personalet lykkedes med at tilbageholde den 53-årige.

Da der var tale om tyveri, sigtede politiet den 53-årige herfor og afhørte ham til sagen, men løslod ham først på aftenen, da det ikke var lykkedes at finde nogen af de to andre mistænkte i sagen. Ved en nærmere vurdering af den 53-åriges rolle fandt politiet og anklagemyndigheden ikke grundlag for at fremstille ham i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling i sagen.

Politiet efterforsker nu sagen yderligere i et forsøg på både at finde frem til de stjålne alufælge og identificere de to øvrige mistænkte i sagen.

Brand i garage – Horsevænget, Viby Sj. – Roskilde

Kl. 15.46 slog en opmærksom nabo alarm, idet han bemærkede, at røg kom ud fra et vindue i naboens garage. Naboen sikrede sig, at der ikke var nogen personer i fare ved branden.

Brandvæsnet og politiet kunne efterfølgende konstatere, at der var brand i en garage, hvor der også var gået ild i en båd af glasfiber. Branden udviklede en del røg, så politiet advarede naboerne om at holde døre og vinduer lukkede for at undgå røgen.

Kl. ca. 17.00 havde brandvæsnet fået branden slukket og begyndte efterslukningen, så opfordringen til naboerne om at holde døre og vinduer lukket kunne ophæves.

Garagen udbrændte, og politiet skal nu kigge nærmere på brandstedet i et forsøg på at finde årsagen til brandens opståen. Ingen personer kom til skade ved branden.

Ulovlig og uhensigtsmæssig brug af fyrværkeri – Roskilde / Køge

Selv om det har været lovligt at erhverve fyrværkeri siden den 15. december, er det fortsat ulovlig at brænde fyrværkeri af.

I Roskilde på en parkeringsplads på Møllehusvej fandt flere personer det ”sjovt” kl. ca. 17.00 at skyde romerlys fra et bomberør efter biler på Møllehusvej. Bomberørene blev ifølge anmeldelsen affyret i vandret position mod bilisterne, og der blev også affyret formentlig et kanonslag i området på grund af et højt brag.

En patrulje ledte efter personer, der affyrede fyrværkeri, i området, men uden at finde nogen, der kunne drages til ansvar for både den ulovlige og særdeles uhensigtsmæssige brug af fyrværkeri.

Kl. 19.29 var den så gal på Gartnervang i Roskilde, hvor unge mennesker affyrede fyrværkeri, der gav kraftige brag, lige uden for opgange i en beboelsesejendom. Det var ifølge anmelderen særdeles utryghedsskabende, men også i dette tilfælde fandt politiet ikke nogen at drage til ansvar herfor.

I Køge rykkede politiet ud kl. 20.54 til røg fra et parkeringshus i Rådhusstræde, men det viste sig nok snarere, at der kunne tale om røg fra affyret fyrværkeri. Politiet fandt ikke tegn på egentlig brand i parkeringshuset, hvorfor der ikke blev foretaget yderligere.

Kl. 22.17 fik politiet en henvendelse fra en borger på Tranebanken i Herfølge om, at nogle unge løb rundt og puttede raketter i postkasser på vejen. Nogle postkasser led overlast som følge heraf, men en patrulje i området fandt ikke frem til de unge, der kunne mistænkes at stå bag den uhensigtsmæssige brug af fyrværkeri. Såfremt postkasser har lidt overlast, kan ejerne anmelde det til politiet som hærværk.

Lovlig og forsvarlig brug af fyrværkeri må kun ske i tidsrummet fra 27. december til og med 1. januar.

Kraftig røgudvikling fra industribygning – Asnæsvej, Kalundborg

Kl. 18.06 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en industribygning, hvorfor der kom kraftig røg ud fra.
Det viste sig, at der faktisk ikke var en egentlig brand i bygningen, men der kun var tale om en minimal brand i et dæk på en traktor, der havde stået til opladning i bygningen.
Af ukendt årsag var dækket på traktoren under opladning blevet så varm, at dækket havde afgivet den kraftige røg.
Brandvæsnet sørgede for en kraftig udluftning af bygningen, som ikke havde fået skader som følge af den minimale brand. Ingen personer var kommet til skade, hvorfor politiet ikke foretog sig yderligere i anledning af hændelsen.

Mistænkelige mænd i villakvarter – Borup – Køge

Kl. 18.38 fik politiet en henvendelse fra en opmærksom, lokal mand, der havde set to mænd iført mørkt tøj og med halsedisser trukket op for underansigtet gå rundt i området ved Hvedemarken og Bygmarken i Borup. De medbragte en rød cykel og en rød sportstaske, mens de kiggede ind mod mange huse i området.

En patrulje kørte til området i et forsøg på at finde de to mistænkelige mænd, men de var forsvundet fra området, så politiet fik ikke identificeret de to mænd og heller ikke afklaret årsagen til deres færden i området.

Spirituskørsel – Ringstedvej, Bjæverskov – Køge

Kl. 23.45 standsede politiet en personbil med henblik på rutinemæssig kontrol af føreren og køretøj, da den blev ført ad Ringstedvej i nordøstlig retning i Bjæverskov med en 24-årig kvinde fra Herfølge bag rattet.

Hun deltog i en alkometertest, der gav udslag over det tilladte, hvorfor hun blev sigtet for spirituskørsel og efterfølgende i forbindelse med en kortvarig anholdelse fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Når analyseerklæringen foreligger, vil den 24-årige kvinde høre nærmere fra politiet.

Fup og svindel gennemskuet – Ringsted

Kl. 23.59 fik politiet en henvendelse fra en 70-årig kvinde fra Ringsted, som ca. 30 minutter tidligere var blevet ringet op fra et telefonnummer, der i nummerviseren fremstod et af politiets telefonnumre med de velkendte cifre 1448 til sidst.

En fremmed mand havde præsenteret sig som værende ansat ved IT-afdelingen hos Fredericia politi, ligesom manden havde oplyst et navn og et politiidentifikationsnummer.
Årsagen til henvendelsen var oprettelsen af et ekspreslån i den 70-årige kvindes navn, hvorfor den falske politimand gerne ville have nogle yderligere oplysninger til brug i sagen.

Den 70-årige kvinde havde ikke givet nogen personlige oplysninger til manden, da hun var særdeles skeptisk over for ham, så telefonsamtalen sluttede, uden at hun havde lidt et økonomisk tab trods et forsøg herpå.

Telefonnummeret i nummerviseren tilhørte ganske korrekt Fredericia politi, men hverken medarbejderens navn eller identifikationsnummer var ægte.

Politiet vil derfor gerne rose den 70-årige for at være skeptisk over for opkaldet trods det sene tidspunkt på døgnet og især formålet med opkaldet. Ved tvivl om et opkalds ægthed er det gode råd at spørge efter medarbejderens navn og tjenestested, hvorefter et kontrolopkald til myndighedens hovedtelefonnummer foretages. Undlad at ringe tilbage på det telefonnummer, som vises i f.eks. en nummerviser, men find selv hovedtelefonnummeret frem og tast det selv på telefonen.

Narkokørsel – Ladegårdsparken Øst, Holbæk

Kl. 00.56 blev en 26-årig mand fra Holbæk sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, som han var fører af i Ladegårdsparken Øst.
Da politiet mistænkte ham for at være påvirket af ulovlige stoffer under kørslen, blev han sigtet for narkokørsel og fik i forbindelse med en kortvarig anholdelse udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Når analyseerklæringen foreligger, vil den 26-årige høre nærmere fra politiet.


OPFØLGNING

 

Savnet mand eftersøges stadig – Kirke-Hyllinge - Lejre

Vi leder stadigt efter den 77-årige Knud Erik, der forsvandt den 6. december. Han er sidst set i området ved Svanholm Alle og Skibby. Politiet vil i løbet af i dag tirsdag gennemgå området med politihunde i et forsøg på at finde ham.

Han er ca. 180 cm høj og iklædt blå eller grå jakke samt jeans. Vidner har set ham gå med hænderne i lommen og "stift" blik i øjnene om aftenen den 6. december.
Borgere, der mener at have set Knud Erik, må gerne ringe 114.

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi