Roskilde er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
IngenIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Havnevej, Havnsø, FøllenslevMoseagervej, Solrød Strand
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Dyssegårdsvej, GadstrupKort og kode franarret kvinde – Greve
Kl. 15.25 anmeldte en 86-årig kvinde fra Greve, at hun kort forinden var blevet franarret sit kort og pinkode af en falsk bankmand. Manden var mødt op på hendes bopæl, hvor han oplyste, at der uretmæssigt var hævet penge fra den 86-åriges konto. ”Bankmanden” bad derfor om at få udleveret kort og kode, hvilket hun indvilligede i, for at undgå yderligere hævninger fra kortet.Det viste sig dog senere, at det var lige præcis det der skete. Den 86-årige opdagede, at der nu var hævet 6.000 kr. fra hendes konto fra en hæveautomat i Greve Centret. Kortet blev derfor spærret og politiet efterforsker nu sagen.
Ukrudtsbrænder fik fat i hæk – Glæemosevej, Tølløse – Holbæk
Kl. 16.45 kørte politi og brandvæsen til en brand i Tølløse, hvor der var gået ild i en hæk i forbindelse med brug af en ukrudtsbrænder. Ilden blev hurtigt slukket med hjælp fra handlekraftige naboer med en vandslange, så ilden spredte sig ikke til andet og ingen kom noget til. En mand i 40´erne blev sigtet for beredskabsloven om uforsigtighed med ild i forbindelse med brug af ukrudtsbrænder. Han kan forvente en bøde i sagen.Falsk bankmand snød kvinde – Tølløse, Holbæk
Kl. 17.09 anmeldte en 84-årig kvinde fra Tølløse, at hun kort forinden var blevet snydt af en falsk bankmand. En patrulje blev sendt til kvinden adresse, hvor hun blev afhørt til sagen. En mand ringede til den 84-årige, og udgav sig for at være fra banken. Han oplyste, at kvinden konto var blevet hacket, så hun skulle overgive sit dankort til en medarbejder, der ville komme hjem til hende.Den 84-årige udleverede sit kort og pinkode til en mand, som oplyste, at han hed ”Lukas Stefansen”. Han beskrives som: omkring 25 år, spinkel af bygning, hvid hu, mørk mellemlangt hår. Mørke øjne og hestehale.
Kvinden konstaterede efterfølgende, at der var hævet 2000 kr fra hendes konto. Hun fik spærret kontoen og anmeldte sagen til politiet.
Spiritus og narkobilist stoppet – Gevninge Bakkedrag, Gevninge, Roskilde – Lejre
Kl. 20.30 sigtede og anholdt en patrulje en 33-årig mand fra Roskilde, da han i en rutinekontrol blev stoppet kørende i påvirket tilstand. En narkometertest viste positiv for hash og kokain, og en alkometertest viste, at hans promille var over det tilladte. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Når blodprøven er blevet analyseret, vil han høre mere fra politiet i sagen.Vanvidsbilist uden kørekort med farligt gods – Frederikssund og Solrød
Tungvognscenter Øst har specialister, som står for al færdselskontrol af lastbiler på Sjælland og Bornholm. De holder til i Midt- og Vestsjællands Politikreds, men torsdag kørte en færdselsbetjent en tur til Nordsjællands Politikreds i det gode vejr, for at kontrollere de lastbiler, han mødte på sin vej.Kl. 10.53 på Hørup Skovvej i Sundbylille, Frederikssund, stoppede motorcykelbetjenten en lastbil med blokvogn, som kørte en særtransport. Blokvognen var belæsset med en bulldozer, som var 4,15 m bred. Med på blokvognen var også en beholder, som indeholdt dieselolie, der betegnes som farligt gods. Det skulle vise sig, at der var mange ulovlige ting omkring denne transport. Han viste sit kørekort på appen på mobiltelefonen, men den blinkede rødt.
Chaufføren, 27-årig mand fra Faxe, havde nemlig ikke noget gyldigt kørekort, da det blev inddraget i forbindelse med en sag om vanvidskørsel på Tåstrupvej i Solrød i februar, hvor han blev målt til et køre hele 111 km/t i en personbil i byzonen, hvor det var tilladt at køre 50 km/t. Han måtte derfor heller ikke sidde bag rattet i det tons tunge vogntog.
Der var ikke styr på særtransporten, der kun var følgebil med foran og ikke en følgebil bagved også, som påkrævet når godset bredde er over 4 meter. Chaufføren havde desuden ikke styr på sine transportdokumenter omkring transport af farligt gods, beholderen med dieselolie var ikke efterset og godkendt til transport, og der var ikke en ildslukker med som virkede. Godset på særtransporten var desuden bredere end tilladt ifølge særtransporttilladelsen.
Via den 27-åriges førerkort, blev det konstateret, at han havde kørt i lastbilen hele 34 gange, selvom han kørekort var inddraget. Køreturen stoppede her, og han blev sigtet for de mange forseelser. Chaufføren kan forvente ikke ubetydelig bøde i sagen, da en sag om kørsel uden førerret alene lægges op til en bøde på 7.000 kr. Dertil kommer de øvrige overtrædelser, som løber op i en bødepåstand på omkring 10.000 kr.
Kolonihave udbrændt – Hf. Kildemosegård, Køge
Kl. 02.30 kom et alarmopkald om brand i et kolonihavehus i Køge. Politi og brandvæsen blev sendt til stedet. Det lykkedes brandfolkene at inddæmme branden, så den ikke spredte sig til de øvrige kolonihaver. Ilden blev slukket og ingen personer kom noget til. Politiet underrettede ejeren af kolonihaven, som var i udlandet om at hans hus var udbrændt. Brandstedet skal undersøges nærmere, da det ikke var muligt at fastslå brandårsagen.Alvorligt frontal sammenstød – Vestre Ringvej, Borup
Kl. 06.19 skete et alvorligt uheld, da en bilist trak over i den modkørende vejbane, og stødte sammen med modkørende. Yderligere to biler blev indblandet i uheldet. En 27-årig mand fra Køge Kommune, blev fastklemt i sin bil, da den modkørende ramte ham. Han blev fløjet til behandling på sygehuset i kritisk tilstand. Føreren af den modkørende bil forsøgte at få fra stedet efter uheldet, men vidner tilbageholdt manden indtil politiet kom frem og anholdt ham. Han viste sig at være en 27-årig mand fra Lolland, som kunne mistænkes for at være påvirket under kørslen. Ingen andre personer kom noget alvorligt til ved uheldet. Bilinspektøren blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet, og de to biler som stødte frontalt sammen, blev indbragt til nærmere undersøgelse.Den anholdte blev taget med til en blodprøveudtagelse og tjek på sygehuset. Blodprøven bliver behandlet som en hastesag, og resultatet afventes at komme i dag. Herefter vil der blive taget stilling til, om den 27-årige kan fremstilles i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.