Roskilde er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Weekendens anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
IngenIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Hundige Strandvej, Greve – ForsøgPansvej, Solrød Strand
Parkvænget, Greve – To steder
Louisevej, Køge
Bogøvej, Vor Frue, Roskilde
Læsøvej, Vor Frue, Roskilde
Gyvelvej, Roskilde
Herslevvejen, Høng
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Poppelbakken, Ordrup, Fårevejle St.Pilelunden, Lumsås, Nykøbing Sj.
Rishøjvej, Nakke, Nykøbing Sj.
Gravlundsvej, Reersø, Gørlev Sj.
Lyngbugten, Yderby Lyng, Sjællands Odde
Storøhagevej, Asnæs
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Sct. Georgs Vej, Nykøbing Sj. – ForsøgTyveri fra køretøjer:
Kirkestræde, Nykøbing Sj.
Nattergalevej, Ejby, Lille Skensved
Sandbakkevej, Kongstrup, Vipperød
Aggersvoldsvej, Aggersvold, Jyderup
Tjørnely, Solrød Strand
Fredag – lørdag
Beruser ville ikke anholdes – Jernbanegade, Roskilde
Kl 07.22 måtte politiet bruge peberspray ifm anholdelsen af en 24-årig beruset mand, der ikke ville forlade en kiosk, selvom personalet bad ham om det. Manden havde tidligere på natten også været på stedet, hvor han også var blevet bortvist fra kiosken. Da politiet kom frem var manden ikke til sinds at lade sig anholde og satte sig til modværge, så derfor valgte betjentene at bruge peberspray for at kunne gennemføre anholdelsen. Han blev derfor efter et tjek på sygehuset taget med i detentionen.Færdselsuheld pga. fasaner – Munkholmvej, Kirke-Såby - Lejre
Kl 11.05 skete der et færdselsuheld, da en mand kom kørende mod øst, da en flok fasaner ville passere vejen foran ham. Derfor standsede han. Bag ham kom en mand kørende i sin bil, og han sænkede også farten. Men bag ved ham kom endnu en bil kørende, som ikke nåede at stoppe og derfor ramte op bagi bil nummer to, der så igen ramte op i bil nummer et. Der skete i den forbindelse mindre skader på alle tre biler.Færdselsuheld – Vestmotorvejen, Bjæverskov - Køge
Kl 13.56 ramte en varevogn ført af en 43-årig mand fra Fyn op bag i en personbil ført af en 23-årig mand fra Ringsted, der bremsede fordi en forankørende tog farten af. Begge personer slap uden alvorlige skader. Politiet skal igen opfordre til, at man afpasser hastigheden og afstanden til forankørende, når man færdes i trafikken, så man er sikker på, at man har tid nok til at reagere.Færdselsuheld – Henriettevej, Holbæk
Kl 16.46 kom en 61-årig mand fra Holbæk kørende på knallert, da han havde for meget fart på rundt i en kurve. Han kom derfor over i den modgående kørebane, hvor en 53-årig mand fra Holbæk kom kørende i en varebil. Han forsøgte at undvige ved at køre op på cykelstien, men ramte alligevel knallerten med sit sidespejl. Der opstod i den forbindelse mistanke om, at den 61-årige var påvirket af alkohol og han blev derfor medtaget til udtagning af blodprøve på sygehuset.
Knallertaktion og færdselskontrol – Jerslev/Ubby/Kalundborg
Politiet har den seneste tid fået flere anmeldelser om knallertkørsel i området omkring Ubby og Jerslev, der generer de lokale beboere. Derfor var lokalbetjente, færdselspolitiet og de operative forebyggere på gaden fredag aften. Selv om det hurtigt rygtedes på de sociale medier, at politiet var tilstede, så lykkedes det alligevel at få skrevet flere sager.Politifolkene var desuden også forbi Hvidebækhallen, hvor der var samme aften var ungdomsfest, for at tage en snak med de unge, der stod bag hallen og drak alkohol.
Det blev til i alt fire sigtelser mod knallertførere. Blandt sagerne var en 15-årig dreng fra Kalundborg, der på Slagelse Landevej fik målt sin knallert til at køre godt 52 km/t. Han kan nu se frem til en betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert. En 53-årig lokal mand blev standset på sin knallert, der hverken var registreret eller havde forsikringspapirerne i orden. Han blev alkometertestet til at have en promille på over 1 og desuden via narkometer testet på positiv for cannabis.
Da politiet kørte til hans bopæl for at ransage, valgte manden selv at tage 117 gram hash frem, som han havde skjult i et møbel. Han blev derfor sigtet for lov om euforiserende stoffer, og hashen taget med til destruktion.
Færdselspolitiet var også i Kalundborg by fredag aften, hvor tre bilister blev målt til at køre for stærkt på Holbækvej. De kørte alle mere end 30% for hurtigt og kan forvente bøder og klip. En bilist blev også her anholdt og sigtet for spirituskørsel og en anden blev sigtet sigtet for tale i håndholdt mobiltelefon. På Elmegade blev en 15-årig dreng fra Kalundborg sigtet for at køre uden hjelm på el-løbehjul. De sigtede kan alle forvente at høre mere fra politiet i deres sager.
Unge i shelter – Rørhaven, Karlslunde, Greve
Kl 19.37 kontaktede en anmelder politiet, da han mente, at nogle unge lavede uorden ved et shelter. Politiet kørte frem til stedet og kunne konstatere at alt tilsyneladende var i orden og roligt på stedet.Påvirket bilist stak af – Torvesvinget, Vig - Odsherred
Kl 22.35 ville lokalpolitiet stoppe en 34-årig mand fra Sjællands Odde, der kom kørende i en personbil. Manden valgte at løbe fra stedet, men politifolkene var hurtigere og fik fanget ham, efter at han havde været igennem flere haver. En beboer i området så mandens flugt og hjalp også til med at få den 34-årige anholdt. Manden var tilsyneladende påvirket af kokain og på ham fandt man da også en mindre mængde stoffer. Han ville ikke umiddelbart erkende, at han havde ført bilen, men han havde dog nøglen på sig.Lokalpoliti på kro – Havnegade, Nykøbing Sjælland - Odsherred
Kl 01.00 var lokalpolitiet på besøg på en lokal kro og på en af kunderne, en 27-årig mand, fandt politiet 0,5 gram amfetamin og 0,5 gram hash. Manden fik forbud mod at komme på stedet de næste to år jvf restaurationsloven.Påvirkede bilister:
Kl 11.56 – Klosterparks Alle, Ringsted: 30-årig mand fra Ringsted standset i personbil. Mistanke om at han var påvirket af cannabis.Kl 18.09 – Holbækvej, Kalundborg: 58-årig mand fra Vestsjælland blev standset af færdselspolitiet i en personbil på mistanke om at han var påvirket af alkohol, hvilket en alkometertest bekræftede.
Kl 22.55 – Valdemar Sejrsvej, Holbæk: 23-årig mand fra Holbæk standset i en personbil, da der var mistanke om, at han var påvirket af narko. Det nægtede han, og en blodprøve skal nu afklare, om manden var påvirket.
Kl 22.56 – Holbækvej, Kalundborg: 48-årig mand fra København standset i en personbil. En test viste, at manden både var påvirket af alkohol og euforiserende stoffer. Han erkendte begge dele.
Kl 01.20 – Klosterparks Alle, Ringsted: 19-årig mand fra Ringsted standset i en personbil på mistanke om, at han var påvirket af euforiserende stoffer, hvilket han erkendte.
Kl 01.35 – Kalundborgvej, Holbæk: 35-årig mand fra Fyn standset i en personbil og erkendte, at han var påvirket af narko. Desuden kunne politiet konstatere, at manden kørte uden at have førerret.
Kl 01.40 – Godsvej, Greve: 20-årig lokal mand standset i en personbil på mistanke om, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Manden nægter, men blev sigtet for at have kørt i påvirket tilstand.
Kl 01.54 – Poppelgården, Holbæk: 56-årig lokal mand standset i en personbil på mistanke om spirituskørsel. Manden blev medtaget til udtagning af blodprøve på sygehuset.
’
Kl 03.35 – Køgevej, Ringsted: 23-årig lokal mand standset i personbil og sigtet for at have kørt bil mens han var påvirket af euforiserende stoffer. Medtaget til udtagning af blodprøve.
Lørdag – søndag
Tyveri af træpiller – Ringstedvej, Bjæverskov – Køge
Kl. 08.59 kom en anmeldelse om tyveri af træpiller fra en ejendom i Bjæverskov by. Mellem fredag aften og lørdag morgen blev fjernet 25 poser træpiller fra gårdspladsen. Træpillerne kunne ikke ses fra vejen, så nogen måtte have været inde på adressen for at opdage træpillerne. En patrulje optog rapport i sagen og undersøgte stedet. Vidner som har set nogen personer eller køretøjer i området, som kan have vakt mistanke bedes ringe til politiet på tlf. 114.”Brand” var kun røg – Holtug Bygade, Holtug – Store-Heddinge – Stevns
Kl. 09.10 kørte politi og brandvæsen til et alarmopkald om bygningsbrand i Holtug Bygade i Holtug. Da patruljen kom frem viste det sig, at der ikke havde været brand, men at der var kraftig røg fra et pillefyr. En tekniker blev tilkaldt til fyret og beredskabet kørte igen.Rude knust i restaurant – Benløseparken, Ringsted
Kl. 12.05 blev anmeldt hærværk mod en restaurant i Nordcentret i Benløse. Ruderne i to store vinduespartier var blevet knust, og en patrulje kørte frem og undersøgte stedet. På stedet var efterladt en brosten, som formentlig er blevet brugt til at knuse ruderne med.Vidner, som har set personer i Nordcentret i Benløse mellem fredag aften kl. 21.00 til lørdag morgen kl. 7.30, som kan have en rolle i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Udenlandsk butikstyv – Støberivej, Køge
Kl. 13.04 kørte en patrulje til Superloppen i Køge, hvor en udenlandsk mand var blevet tilbageholdt, da han havde stjålet en jakke. Patruljen kørte frem, hvor de traf en 23-årig mand fra Litauen, som blev sigtet for butikstyveri og anholdt. Han blev taget med til stationen til afhøring og senere løsladt. Den 23-årige havde adresse i Danmark, og han vil senere få tilsendt en bøde i sagen.
Arbejdsulykke – Glentevej, Strøby - Stevns
Kl. 14.21 skete en arbejdsulykke, da en 59-årig mand i forbindelse med beskæring af træer kørte med en lift hen over en stub, så liften væltede. Den 59-årige blev ramt af støttefoden til liften og kom til skade. Han blev kørt til sygehuset til undersøgelse, men kan kom ikke alvorligt til skade. Politiet optog rapport og orienterede arbejdstilsynet.Spirituskørsel – Skelbæk, Snertinge, Holbæk
Kl. 15.08 stoppede en patrulje en 42-årige mand fra Snertinge, som kørte på en knallert uden styrthjelm. Det viste sig, at knallertføreren var spirituspåvirket over det tilladte, så han blev anholdt for at få udtaget en blodprøve. Han havde heller ingen forsikring på knallerten, så det blev en længere række af sager, som betjentene sigtede ham for. Når resultatet af blodprøven kommer, vil han høre mere i sine sager.Fem narkokørsler
Skovkrogen, Kaldred, Eskebjerg - KalundborgKl. 12.05 sigtede og anholdt politiet en 23-årig mand fra Polen, som kørte narkopåvirket i en personbil med trailer påspændt. Manden havde ikke et gyldigt kørekort og nummerpladerne på bilen viste sig at være afmeldt. Han blev sigtet for narkokørsel uden førerret i en uindregistreret bil. Efter en blodprøveudtagelse blev han løsladt, men vil senere høre mere fra politiet.
Strandvejen, Køge
Kl. 20.32 stoppede politiet en narkopåvirket bilist på Strandvejen i Køge. Den 28-årige mand fra Ballerup, som sad bag rattet, blev stoppet i en rutinekontrol, hvor en narkometertest viste positiv for kokain. Med i bilen som passager var en 32-årig mand fra Strøby. Begge mænd blev visiteret og bilen blev ransaget, men betjentene fandt ikke noget ulovligt. Føreren blev anholdt for at få udtaget en blodprøve, som skal påvise indholdet af stof i blodet.
Strandvejen, Svinninge – Holbæk
Kl. 20.50 var betjente fra operativ forebyggelse på patrulje i Svinninge, hvor de stoppede en bilist i en rutinekontrol. Den 48-årige mand fra Munke-Bjergby var påvirket af hash, om blev påvist i en narkometertest. Han blev derfor anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt.
Salbjergvej/Sallevvej, Havdrup – Solrød
kl. 23.05 sigtede og anholdt politiet en 28-årig mand fra Ølstykke, som i en narkometertest blev fundet positiv for hash. Efter en blodprøveudtagelse blev han løsladt igen.
Svogerslev Hovedgade, Svogerslev – Roskilde
Kl. 23.26 blev en 23-årig mand fra Borup sigtet og anholdt, da han blev stoppet i en rutinekontrol. Han blev sigtet for narkokørsel i en personbil efter en positiv narkometertest. Han blev løsladt efter at have afgivet en blodprøve
Når svaret på blodprøveanalyserne kommer, vil de sigtede høre mere fra politiet i deres sager.
Værtshuskontrol og narkosager – Lindealle, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 23.45 var en operativ forebyggelsespatrulje forbi en beværtning for at lave et værtshustilsyn. Her traf de to mænd, som blev skønnet påvirket af narko. En 28-årig mand fra Svinninge, som havde 0,42 gram kokain på lommen, og en 34-årig mand fra Holbæk, som have 0,35 gram kokain på sig. De blev begge sigtet for lov om euforiserende stoffer og kokainen beslaglagt. De to mænd blev desuden meddelt et forbud om at komme på beværtningen de næste to år. Det er muligt for politiet i at give et sådan forbud i medfør af restaurationsloven, hvis man sigtets for at have narko med sig i byen.Slagsmål og kniv – Svebølle, Kalundborg
Kl. 00.10 blev anmeldt et slagsmål ved Svebølle Station, hvor 7-10 unge mænd var røget i totterne på hinanden. En borger havde set, at en havde medbragt en kniv. En patrulje kørte hastigt frem, men da var slagmålet ophørt og ingen anmeldte, at være kommet noget til. Betjentene visiterede de unge, som de mødte på stedet, hvor en 15-årig ung mand fra Kalundborg blev fundet i besiddelse af en kniv og 3 gram hash. Han blev sigtet for at overtræde knivloven og lov om euforiserende stoffer. Den 15-åriges forældre og de sociale myndigheder blev orienteret om sagen. De øvrige unge blev ikke fundet i besiddelse af noget ulovligt. Den sigtede vil høre mere i sagen fra politiet.
Søndag – mandag
Grove biltyve anholdt – Ringstedvej, Lellinge – Køge
Søndag morgen omkring kl. 7.00 stoppede en patrulje en efterlyst bil på Ringstedvej mellem Lellinge og Køge. Bilen blev stjålet ved et groft overfald ved svømmehallen i Glostrup fredag aften, hvor bilejeren blev udsat for vold og truet med pistol til at udlevere sin bil. Efterforskningen ledte politiet på sporet af bilen søndag morgen og kort efter blev bilen stoppet ved Lellinge.Patruljen tog alle forbehold, grundet de voldsomme omstændigheder, da bilen blev stjålet. Ingen kom noget til, og politiet fik anholdt to personer i bilen. En 20-årig kvinde fra Køge sad bag rattet, og med som passager var en 21-årig mand fra Brøndby. De blev begge anholdt og sigtet for det grove biltyveri. Den kvindelige fører var påvirket af euforiserende stoffer og havde intet kørekort. Hun blev sigtet for narkokørsel uden førerret, og taget med til en blodprøveudtagelse.
De anholdte blev senere overdraget til Københavns Vestegns Politi, som efterforsker sagen om det grove overfald og biltyveriet. Bilen blev indbragt til nærmere undersøgelse og senere udlevering til rette ejer.
Ung butikstyv med kniv – Stationscentret, Roskilde
Kl. 10.21 blev en 14-årig dreng fra Bjæverskov tilbageholdt i Føtex, da han havde tage et ur og to smoothies uden at betale. Personalet havde set den 14-årige tage et ur med sig ind i prøverummet, hvor han tog uret på. Herefter gik han igennem kassen uden at betale for hverken ur eller de to smoothies, som blev fundet i hans taske. Politiet blev tilkaldt og den 14-åriges forældre orienteret. I den 14-åriges taske blev desuden fundet to knive.På grund af tidligere lignende sager, blev den 14-årige taget med til stationen til afhøring. De sociale myndigheder var til stede ved afhøringen af den 14-årige. Han kan grundet sin unge alder ikke straffes, men sagen blev overdraget til kommunen.
Narkopåvirket på hurtig knallert – Oddenvej, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 16.45 stoppede en færdselsbetjent en lille knalllert, som kørte hurtige end de tilladte 30km/t. Føreren, en 34-årig mand fra Nykøbing Sj. var påvirket af amfetamin, og det var ikke første gang, at han kørte på en ulovlig knallert. En test på rullefelt viste, at knallerten kunne køre hele 72 km/t. Politiet beslaglagde derfor knallerten, som det er muligt allerede anden gang en knallertfører kører på en for hurtig knallert. Den 34-årige accepterede beslaglæggelsen og blev anholdt og taget med til en blodprøve. Herefter blev han løsladt, men nu venter politiet på blodprøveanalysen. Retten vil senere tage stilling til, om knallerten kan endeligt konfiskeres.Uorden og kniv med på bodega – Hestetorvet, Roskilde
Kl. 18.46 anmeldte personalet på en bodega, at to gæster var truende over for andre gæster og spillede høj musik med en medbragt ghettoblaster. En patrulje kørte til Hestetorvet, hvor de traf to mænd, som var tydeligt påvirkede. Den ene, en 43-årig mand fra Roskilde nægtede at følge politiet anvisninger om at forlade stedet. Han blev anholdt og sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Den anden mand blev bortvist fra beværtningen uden sigtelser.Ved anholdelsen blev den 43-årige visiteret og her fandt patruljen en hobbykniv, og to løse klinger til kniven i mandens lomme. Han blev derfor også sigtet for at overtræde knivloven, da han ikke havde et anerkendelsesværdigt formål til at bære hobbykniven. Den 43-årige blev løsladt ud på aftenen efter et ophold i detentionen til afrusning. Han blev meddelt et forbud mod at komme på beværtningen de næste to år og vil høre mere fra politiet i sine sager.