Påvirket bilist anholdt ved McDonald's i Roskilde

dato

Kl. 13.41 modtog politiet en anmeldelse fra en bekymret borger om en tydeligt påvirket mand, der kørte bil igennem en drive-in ved McDonald's på Ringstedgade i Roskilde.

Politiet ankom hurtigt til stedet og traf bilisten på parkeringspladsen, hvor han ventede på sin mad. Bilisten, en 33-årig mand fra Glostrup, erkendte at have røget hash om morgenen og indrømmede også at ryge hash hver dag.

Den 33-årige mand blev sigtet, anholdt og fik udtaget en blodprøve. Han blev løsladt efter blodprøven. Det er ukendt, om han nåede at få sin mad.

Kilde: Politiets Døgnrapport