En patrulje i Roskilde bemærkede kl. 21.20 to unge mænd på havnen i området Vindeboder. Da de to mænd så politiet, valgte de at stikke af, men betjentene formåede at løbe dem op.
Den ene af de unge mænd blev identificeret som en 25-årig fra Slangerup. Ved en undersøgelse af hans taske fandt politiet fire graffitidåser. Den 25-årige mand erkendte at have sprayet graffiti på en container.