En 19-årig mand fra Roskilde blev kl. 21.57 anholdt på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød Strand. Bilisten blev målt til at køre 152 km/t i en 110 km zone, overhalede højre om og benyttede nødsporet for at komme frem. Han var desuden påvirket af spiritus over det tilladte.
Den unge mand blev sigtet for flere overtrædelser og taget med til en blodprøve. Det er anden gang inden for en uge, at han er blevet sigtet for spirituskørsel, begge gange i sin mors bil. Politiet har inddraget bilnøglerne, som er blevet udleveret til hans mor.
Politiet afventer nu resultatet af blodprøven, og bilisten kan forvente, at sagen vil blive lagt op til et kørselsforbud.