Roskilde Retten fængsler mistænkt indbrudstyv

dato

En 28-årig rumænsk mand blev søndag aften standset af Københavns Politi på Borups Alle, mistænkt for indbrudskriminalitet. Ved en ransagning af mandens bil fandt politiet en større mængde værktøj, som de mener er stjålet.

Manden er sigtet for et indbrud i juni mod en villa i Køge samt et indbrud natten til søndag på en adresse i Asnæs, hvor der blev stjålet værktøj til en værdi af 150.000 kroner. Politiet mener, at det stjålne værktøj fra Asnæs blev fundet i mandens bil, sammen med andet værktøj, hvis oprindelse endnu er ukendt.

Mandag blev den sigtede fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, hvor han blev fængslet frem til den 21. august. Manden valgte ikke at kære fængslingen og er indtil videre også sigtet for hæleri i forbindelse med de fundne genstande.

Sagen har fået politiet til at minde håndværkere om vigtigheden af at mærke deres værktøj for lettere identifikation i tilfælde af tyveri.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi