Fredag aften gennemførte civilklædte betjente en kontrol i nattelivet i Roskilde samt i Ringsted, Solrød og Køge. Formålet med indsatsen var at sikre tryghed og orden blandt de festglade gæster.
Under kontrollen blev det konstateret, at beværtningerne i Roskilde havde godt styr på situationen. Alle dørmænd kunne fremvise gyldig autorisation, og alle gæster, der blev bedt om at fremvise ID, kunne vise gyldige dokumenter og var over 18 år.
Dog blev flere mandlige gæster i Roskilde og Køge tildelt bøder for at tisse på gaden. Der blev også foretaget tilsyn imod utryghedsskabende grupperinger ved Roskilde station og andre hotspots, men der blev ikke observeret nogen utryghedsskabende adfærd.