Social- og sundhedsassistent til rehabiliteringscenter i Roskilde med fokus på tværfagligt samarbejde

dato

Brænder du for at arbejde rehabiliterende i spændende og udfordrende borgerforløb?

Så er det dig vi søger! Det vil primært være i dagvagt og med 5 weekendvagter på 12 uger.

Synes du det er spændende at arbejde med den rehabiliterende tilgang sammen med borgeren og vil du gerne kunne bruge en bred vifte af dine kompetencer? Så er denne stilling noget for dig!

På Rehabiliteringscenteret Hyrdehøj arbejder vi med helhedspleje med hverdagsrehabilitering i højsædet. Vi arbejder tværfagligt i vores borgerforløb og dine kollegaer er aldrig langt væk, hvis du får brug for dem. Vi er en tæt kollegagruppe, som sætter en dyd i at hjælpe hinanden og i at vores hverdag både er præget af faglighed, men også af sjov og gode grin sammen. Hos os er der plads til både det alvorlige og det sjove.

Vi får sammen vendt komplekse og akutte forløb til stabile forløb med fokus på borgeren og dennes rehabilitering, så borger kan komme godt videre fra deres ophold på Rehabiliteringscenteret. To dage er aldrig ens, og vi brænder for, at vores borgere føler sig trygge og glade mens de er hos os.

Vi er et døgnafsnit og vores borgere kommer primært til os direkte fra indlæggelse på sygehuset, og vi har en bredt sammensat kollegagruppe af forskellige faggrupper. Vi er bl.a. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, en ergoterapeut, fysioterapeuter samt en diætist.

Vi har 20 pladser, hvoraf ca. 15 er almene pladser, hvor vi har borgere som fx kan have en brækket hofte, demens eller måske er palliative borgere, som skal plejes i den sidste tid, samt ca. 5 neurologiske pladser, hvor vi fx modtager borgere, som har haft en apopleksi.

Halvdelen af vores afdeling er en studieafdeling, hvor vi har både social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende, som sammen med deres vejledere, har udviklet et godt studiemiljø med fokus på refleksion og læring.

Vi har ydermere et tæt samarbejde med det udekørende rehabiliteringsteam (HTSH), som holder til i samme bygning som os. De deltager bl.a. i træninger med borgerne, mens borgerne er hos os, og deltager sammen med os, i møder med de borgere, som skal videre i et forløb hos HTSH.

Om dig

  • Du er en faglig dygtig social- og sundhedsassistent, som er engageret i dit fag
  • Du synes den akutte borger og dennes forløb er spændende
  • Du har borgeren samt pårørende i fokus med dine gode relationskompetencer
  • Du brænder for rehabilitering og helhedsplejen omkring dine borgere
  • Du er god til at håndtere komplekse borgerforløb - og til at bevare overblikket i samarbejde med dine kollegaer
  • Du har rutine i varetagelse af sygeplejeopgaver, herunder håndtering af ustabile borgere med komplekse og akutte problemstillinger eller har lyst til at udvikle dette
  • Du har erfaring i at stå med akut opståede opgaver eller lyst til at lære det.
  • Du har erfaring med sektorovergange, fx mellem sygehus og de kommunale tilbud som rehabiliteringscenter, plejecenter og hjemmepleje eller lyst til at lære mere om det.

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads hvor du kan bruge og udvikle dine faglige kompetencer inden for mange forskellige sundhedsfaglige problemstillinger
  • At blive del af et tværfagligt team, der gør en forskel hver dag for vores borgere
  • Systematisk sparring og supervision
  • Daglig sparring og refleksion mellem kollegaer med fokus på tidlig opsporing og indsatser, som har borgeren i fokus
  • Engagerede og skønne kollegaer der brænder for rehabilitering og at arbejde for gode og stabile forløb for vores borgere – vi ser hele mennesket.

Løn og vilkår
Ansøgningsfristen er den 17. december 2024 kl. 23.00

Stillingen ønskes besat hurtigst. Vi holder derfor løbende samtaler.

Du får løn efter gældende overenskomst. Der er en forhåndsaftale om løntillæg ved ansættelse på døgnrehabilitering. Ved ansættelses i Roskilde Kommune indhentes straffeattest.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller har lyst til at komme forbi, kan du kontakte teamkoordinator Mette Kirstine Poulsen, på tlf. 2184 9020 eller Afdelingsleder Eva Juhl, på tlf. 30532208.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ee3b5716)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Akutpleje og rehabilitering, Hyrdehøj, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6157178

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet