En patrulje i Roskilde fik kl. 13.40 mistanke til en parkeret bil på Store Møllevej. Føreren af bilen, en 26-årig rumænsk mand, blev anholdt efter en ransagning af køretøjet.
Under ransagningen blev der fundet 10 klumper hash samt fem små poser med et uidentificeret hvidt stof. Det hvide stof blev senere testet og identificeret som kokain.
Sagen blev afgjort med en straksbøde til den 26-årige mand.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi