Vi er stolte af:
- Vores fokus, som først og fremmest er på beboernes livskvalitet.
- Vores gode samarbejde med pårørende og vores evne til anerkendende kommunikation.
- Som kollegaer står vi sammen, vi tager udgangspunkt i vores faglighed og har fokus på at spille hinanden dygtigere.
Vi er en afdeling med 30 beboere, med mere eller mindre komplekse sundhedsfaglige problemer. Afdelingen er kendetegnet ved en personalegruppe med høj faglighed, højt humør, godt kollegaskab og et ønske om at spille hinanden gode og bedre. Afdelingslederen er tæt på beboerne, medarbejderne og driften.
Som sygeplejerske vil du have det overordnede sundhedsfaglige ansvar for vores 30 beboere. Du skal som os have lyst til at arbejde med fokus på den enkeltes livskvalitet via relations dannelse. Du vil have til opgave at registrere samle rapporteringer af UTH, samt sammen med afdelingsleder og personale at vurdere behov for læring eller tiltag omkring UTH.
Personalet, som er en tværfaglig meget kompetent gruppe, vil primært bruge dig til faglig sparring, oplæring ved nye opgaver, kompetenceudvikling samt undervisning mm. Dine fremtidige kollegaer på afdelingen vil rigtig gerne selv mange ting, så det forventes, at du indgår i et samarbejde, hvor du drives af at gøre dine omgivelser dygtigere. Du skal kunne bidrage med overblik over komplicerede opgaver og lære fra dig.
Vi arbejder med My MedCards og MySkills. Vi har derfor det perfekte redskab til at understøtte den faglige udvikling som du i tæt samarbejde med ledelsen skal være med til at drive. Du skal være interesseret i at sætte dig ind i Sundheds- og Serviceloven inden for vores område, samt sikre, at vores dokumentation altid står skarpt. Dine kollegaer på afdelingen skal ikke dokumentere mere, de skal bare støttes/ øves i at dokumentere de rigtige steder.
Vi forestiller os, at du arbejder hos os mellem 32-37 timer om ugen - mandag til fredag primært i dagvagt samt enkelte helligedage, som fordeles mellem dig og dine andre sygeplejerskekolleger. Forskudte vagter ex. 10-18/8-16 vil forekomme i forbindelse med kompetence afklaring af vores aftenvagter, møder, TKM mm. Der kan forekomme 3-4 arbejdsweekender årligt, men det er ikke planlagt. Du skal dog være åben overfor, at det kan forekomme. Der er i alt fire sygeplejersker på Trekroner Plejecenter, fordelt med en sygeplejerske på hver etage.
Dine opgaver er blandt andet:
- ”Hands-on-sygeplejerske” hos beboerne – herunder skal du kunne varetage komplicerede problemstillinger enten alene eller i faglig sparring dine kollegaer i afdelingen eller dine sygeplejerskekollegaer.
- Stuegang i samarbejde med SSA og afdelingslæge.
- Undervisning af kollegaer og studerende.
- Fokus på kvalitetssikring og patientsikkerhed.
- Udvikling, implementering og undervisning af nye tiltag, blandt andet ændrede arbejdsgange og nye retningslinjer.
- Uddannet og autoriseret sygeplejerske.
- Har overblik, ordenssans og kan handle selvstændigt.
- Løbende reflekterer over egen praksis og ønsker at udvikle dine personlige og faglige kompetencer.
- Har lysten til at udvikle og undervise.
- Besidder kyndig erfaring inden for it – det vil være en fordel hvis du har kendskab til KMD Nexus.
- Ønsker at modtage sygeplejerskestuderende, og ønsker at tage en efteruddannelse som klinisk vejleder, hvis du ikke allerede har det.
Hvis du ønsker yderligere information om jobbet eller har brug for at komme forbi og se hvor vi er, kan du rette henvendelse til afdelingsleder Trine Schou på trisch@roskilde.dk eller tlf. 29357422.
Du er altid velkommen til at aftale en tid og komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning
Ansøgningsfristen er den 27. juli 2026 kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende.
Stillingen er til besættelse pr. 1. september eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår tager afsæt i den gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest og referencer inden ansættelse.
Hvis du vil vide mere om plejecenteret, kan du finde os på Facebook eller på vores hjemmeside http://www.plejecentertrekroner.roskilde.dk – og læg lige mærke til, at vi kun ligger 5 minutter væk fra Trekroner Station.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Roskilde kommune, Rådhusbuen , 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fab99d3d-71d1-4b80-a7b6-e9beb2da66bd
Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet