To 16-årige drenge fra Roskilde og Jyllinge blev tilbageholdt i et varehus i Roskilde, efter de havde passeret sidste betalingsmulighed uden at betale for otte æsker pokemonkort til en værdi af 2024 kr.
En patrulje ankom til stedet og fandt yderligere seks æsker pokemonkort i drengenes rygsække. Disse seks æsker, til en værdi af 1680 kr., var stjålet fra et andet varehus på Hyrdehøj Bygade i Roskilde.
De to drenge erkendte tyverierne og er begge blevet sigtet.