To 16-årige tilbageholdt for butikstyveri i Roskilde

dato

Onsdag kl. 07.46 anmeldte personalet i en dagligvarebutik i Roskildevænget, Roskilde, at de havde tilbageholdt to drenge på 16 år. Drengene havde tirsdag formiddag stjålet slik og energidrikke til en samlet værdi af 99 kr.

Tyveriet blev opdaget via butikkens overvågning, men personalet nåede ikke at tilbageholde drengene i forbindelse med butikstyveriet tirsdag. Da drengene vendte tilbage til butikken onsdag, blev de tilbageholdt og politiet blev alarmeret.

De to 16-årige erkendte butikstyveriet og blev sigtet. De sociale myndigheder samt drengenes pårørende blev orienteret om hændelsen.

Kilde: Politiets Døgnrapport