To cykeltyve anholdt ved Roskilde station

dato

Kl. 16.44 kontaktede en borger politiet i Roskilde, da to personer tilsyneladende var i gang med at stjæle cykler fra stationen. En patrulje ankom hurtigt til stedet og fangede en 46-årig mand fra Ringsted og en 16-årig dreng fra Sorø, som begge var i færd med at cykle væk fra stedet på hver sin cykel.

Ved anholdelsen blev det konstateret, at den 46-årige havde godt 1 gram amfetamin på sig, mens den 16-årige havde knap 1 gram hash på sig. Begge erkendte tyveri af cyklerne.

Politiet opfordrer borgere, der har fået stjålet en beige Mustang damecykel eller en grøn cykel af ukendt mærke fra stationen i Roskilde i løbet af torsdagen, til at kontakte dem på 114.

Kilde: Politiets Døgnrapport