BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
To stillinger som graver ved henholdsvis Gevninge og Kornerup Kirke er ledige til besættelse snarest muligt. Gevninge og Kornerup Sogne ligger i et naturskønt landområde i Lejre nær Roskilde.
Begge stillinger er på 37 timer pr. uge.
Stillingerne ved begge kirker omfatter
- vedligeholdelse af kirkegårdene og arealer omkring kirkerne og sognehuset i Gevninge, gravfæstelser m.m.
- kirketjeneste i form af forberedelse og medvirken ved gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger
- græsslåning og hækklipning
- grandækning
- rengøring af kirker og sognehus
- gensidig hjælp og vikarforpligtelse ved de to kirker og kirkegårde
- varetagelse af administrative opgaver i Brandsoft kirkegårdssystem, indkøb m.v.
Vi forventer, at du
- har en gartnerisk uddannelse eller anden relevant faglig uddannelse - gerne med erfaring som graver
- er villig til løbende efteruddannelse - herunder forventes at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres inden for to år efter ansættelse
- er venlig, positiv, respektfuld, imødekommende og sikrer menigheden en god behandling og har sans for at møde mennesker respektfuldt både i glæde og sorg
- bidrager til et godt arbejdsmiljø og er konstruktiv og loyal i samarbejdet med menighedsråd, præst og kirkens øvrige ansatte og frivillige
- har en positiv indstilling til og forståelse for at gøre tjeneste i en kirke gerne med indsigt i dens liv og struktur
- kan arbejde selvstændigt og struktureret
- er fleksibel, engageret og initiativrig
Den endelige fordeling af opgaver mellem de to stillinger vil blive fastlagt på baggrund af kvalifikationer m.v.
Ansættelse er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
For kandidater uden gartnerisk uddannelse vil stillingen være indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales inden for intervallet 311.853,00 kr. – 372.232,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 311.853,00 kr.
For kandidater med gartnerisk uddannelse vil stillingerne være indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales inden for intervallet 303.863,00 kr. – 387.425,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er årligt kr. 319.056,00 kr.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingerne. Rådighedstillægget udgør årligt 22.836,18 kr. (nutidskroner).
Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Ansættelse sker ved Gevninge-Kornerup Sognes Menighedsråd beliggende Kirke Alle 3, Gevninge, 4000 Roskilde.
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til formand og kontaktperson Trine Toldam på telefonnummer 2730 3610.
Ansøgning med relevante bilag sendes til Gevninge-Kornerup Menighedsråd på mail 7164fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 22. januar 2024 kl. 12.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gevning Menighedsråd, Kirke Alle, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967823