På Jernbanegade i Roskilde stjal en 42-årig mand fra Taastrup en ispind fra en kiosk ved stationen. Personalet forsøgte at indhente manden, men måtte opgive jagten.
Tilfældigvis befandt en ansat i politiet sig i området i sin fritid, og han satte efter manden. Kort efter lykkedes det politimanden at stoppe den 42-årige, som blev ført tilbage til butikken.
Butikken fik isen retur, og manden blev sigtet for tyveriet. Efterfølgende blev han bortvist fra stedet.