Politiet i Roskilde oplever en stigning i indbrud i biler ved rekreative områder. Tirsdag blev der anmeldt to indbrud i biler, der fandt sted ved grusgraven ved Lindenborgvej og ved Lynghøjssøerne på Lyngageren.
I begge tilfælde blev en rude knust for at få adgang til bilens indhold. Fra den ene bil blev der stjålet en håndtaske, mens der fra den anden bil blev stjålet en taske indeholdende en computer, en jakke og en pung.
Politiet opfordrer bilister til ikke at efterlade værdigenstande i deres biler, især når de parkerer ved de nedlagte grusgrave og på p-pladserne langs Boserup Skoven.