Uheld på Frederiksborgvej i Roskilde gav omfattende kø

dato

En personbil kom klokken 08.05 over i den modsatte vognbane på Frederiksborgvej i Roskilde og ramte en modkørende bil. Bilen strejfede desuden en bus.

Den ene bil blev ført af en 78-årig mand fra Jyllinge, mens den modkørende bil blev ført af en 33-årig kvinde fra Karlslunde. Begge personer blev bragt til sygehuset til behandling for deres skader.

Årsagen til uheldet er ukendt, men et ildebefindende er en mulig forklaring. En bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge ulykken. Vejen var spærret i længere tid, og uheldet medførte omfattende kødannelser i området.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi
Mest læste artikler