En anmeldelse om ulovlig droneflyvning ved Tunevej i Roskilde kom kl. 12.38, hvilket førte til lukning af luftrummet omkring lufthavnen i Tune. En patrulje blev straks sendt til området for at undersøge sagen nærmere.
Betjentene traf en 59-årig mand fra Jylland, der var i færd med at opmåle et område ved en grusgrav. Det viste sig, at manden ikke havde søgt den nødvendige tilladelse via Trafikstyrelsen til at flyve med dronen.
Den 59-årige blev sigtet for at overtræde dronebekendtgørelsen og kan forvente at modtage en bøde i sagen.