Politiet rykkede ud til en parkeringsplads på Kamstrupvej i Roskilde kl. 10.08, hvor en større gruppe østeuropæere havde taget ophold. Gruppen var i færd med at fiske ulovligt.
Ved ankomsten traf politiet fem rumænske personer, som blev formanet om at fjerne sig fra stedet. De blev desuden informeret om, at de skal erhverve et fisketegn, hvis de ønsker at fiske lovligt i området.