En 48-årig mand fra Ishøj blev kl. 21.13 udsat for vold på Musicon, beliggende på Rabalderstræde i Roskilde. Den 48-årige modtog et knytnæveslag fra en ukendt gerningsmand i, hvad der beskrives som et umotiveret overfald.
Efter overfaldet forsvandt gerningsmanden fra stedet sammen med en kammerat. Politiet arbejder nu på at identificere overfaldsmanden.