BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at uddanne fremtidens socialrådgivere og har du solid viden om voksenområdet i kommunerne? Så er du måske vores nye underviser på socialrådgiveruddannelsen i Center for Socialt Arbejde.
Vi søger en underviser med benene solidt forankret i den kommunale praksis på området for udsatte voksne. En underviser der har et indgående kendskab til myndighedsområdet i kommunerne, og er fortrolig med socialfaglige redskaber og metoder.
På socialrådgiveruddannelsen er vi optaget af at dygtiggøre vores studerende til den praksis, de skal ud at virke i, og vi har fokus på at træne professionen og faget. Vi lægger vægt på at binde vores undervisning i socialt arbejde sammen med det juridiske, psykologiske og samfundsvidenskabelige perspektiv, og vores studerende styrkes i at tænke tværfagligt, helhedsorienteret og med udgangspunkt i borgerens perspektiv.
Samtidig er vi i en rivende vækst på efter- og videreuddannelsesområdet, hvor vores undervisere spiller en vigtig rolle ift. kompetenceudvikling målrettet medarbejdere i kommunerne, på sociale tilbud, i NGO’er mv. På området for voksne udsatte udvikler og gennemfører vi blandt andet undervisning inden for recovery-orienteret rehabilitering, VUM 2.0 (Voksenudredningsmetoden), Housing First og bostøttemetoder, den traumebevidste tilgang, vold i nære relationer mv. Derudover arbejder vi også med beskæftigelsesområdet, herunder IPS-metoden.
Frem mod 2025 arbejder vi med at realisere Absalons uddannelsesløfte til alle vores studerende, hvor vi styrker fem elementer i uddannelserne. De fem elementer er studiestart, arbejdet i studiegrupper, professionel og praksisnær træning og øvelse, et nært studiemiljø med tætte relationer samt personlig og professionel dannelse.
Din profil
Vi forventer, at du er uddannet socialrådgiver og/eller har en relevant kandidatuddannelse eller master inden for det sociale område. Derudover er det vigtigt, at du kan se dig selv i følgende:
Stor erfaring fra voksenområdet og allerhelst fra det kommunale myndighedsområde.
Det er vigtigt, at du kan koble praksis med relevant teoretisk viden, og at du har din værktøjskasse i orden, når det kommer til at kunne bruge og formidle faglige metoder og redskaber i praksis. Vi ser gerne, at du har viden om og praktisk erfaring med recovery-orienteret rehabilitering, VUM/VUM 2.0 0g andre relevante faglige tilgange og metoder på voksenområdet.
Erfaring med undervisning og formidling er et plus, men ikke et krav.
Du har lyst til, og meget gerne erfaring med, at formidle faglig viden, fx internt i din organisation. Du er optaget af at forstå de studerendes behov og vilkår, uanset om det er på grunduddannelsen, eller der er tale om erfarne praktikere. Du forstår at inddrage de studerende, herunder at benytte forskellige former for redskaber og refleksionsværktøjer, som bidrager til at omsætte ny viden til praksis.
Systematisk og god til at planlægge og samarbejde.
Du er god til at strukturere og planlægge dit arbejde i en travl hverdag med mange opgaver og deadlines. Du trives med selv at lægge faglige linjer i undervisningsmateriale og præsentationer, og du har en skarp pen, når du bidrager til tilbud, oplæg osv. Du kan lide at samarbejde om opgaveløsningen, og det er naturligt for dig at byde ind, når der er bud efter din viden og hjælp. Derudover er du god til at omstille dig og finde gode løsninger, også når der til tider er travlt.
Dine arbejdsopgaver
Du skal både undervise på grunduddannelsen og på efter- og videreuddannelsen. Fælles for begge områder er, at du fortrinsvis skal undervise på området for voksne udsatte.
På grunduddannelsen, skal du:
Udvikle, planlægge og undervise.
Det skal du gøre i tæt samspil med dine kolleger og i samarbejde med såvel interne som eksterne partnere og aftagere. Derudover indgår du i den løbende evaluering af uddannelsen med henblik for at løfte kvaliteten til gavn for de studerende
Styrke et aktivt og spændende studiemiljø.
Vi lægger vægt på, at vores studiemiljøer er præget af socialt liv og af glade og engagerede studerende, der kan få kompetent sparring og støtte både i studiegrupper og fra deres vejledere. Din rolle som underviser er blandt andet at bidrage aktivt til, at de studerende oplever vores studiemiljøer som levende og som mere end et uddannelsessted.
På efter- og videreuddannelsesområdet, skal du:
Bidrage til udarbejdelse af tilbud på nye opgaver.
I samarbejde med dine kolleger, herunder centrets konsulenter, skal du bidrage til at skrive tilbud til fx kommuner eller statslige aktører såsom Social- og Boligstyrelsen. Derudover skal du deltage i analyse- og udviklingsopgaver, samt udvikle undervisningsmateriale og undervise og facilitere workshops.
Dine kolleger
Du bliver en del af Center for Socialt Arbejde, som er fordelt på Campus i Roskilde, Slagelse og Nykøbing F. med 43 fagligt dygtige og engagerede kolleger. Hver eneste dag arbejder vi med at uddanne fremtidens socialrådgivere i hele Region Sjælland og for at gøre nuværende socialrådgivere og andre fagpersoner på socialområdet endnu dygtigere.
Du indgår i et mindre underviserteam, hvor vi kender hinanden og de studerende. Vi lægger vægt på det store arbejdsfællesskab - både lokalt og på tværs af centret.
Den opslåede stilling er placeret på Campus Roskilde. Du må dog påregne at der kan komme undervisning på de øvrige campus efter behov.
Sådan ansøger du
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
- Stillingen er på fuld tid og vi vil gerne have at du begynder senest den 1. februar 2024 eller snarest muligt derefter.
- Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder Anna Rolfgaard (Roskilde) 7248 2552/anjr@pha.dk eller chefkonsulent Henriette Engedal Holmskov på 72482267/heeh@pha.dk
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest den 14. december 2023.
- Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 51, den 19. og 21. december. Det forventes, at der vil være en case ved anden samtale.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
Du ansættes som adjunkt eller lektor
Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor.
På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.
Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673 i kap. 5.
Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458.
Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.
Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.
Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952343