Kl. 08.46 modtog politiet en anmeldelse om, at tre mænd skabte utryghed i et byggemarked på Byleddet i Roskilde. De tre mænd, som ønskedes bortvist, var fra Holbæk og var henholdsvis 20, 29 og 39 år gamle.
Politiet ankom til stedet og visiterede mændene, som blev skønnet narkopåvirkede. Ved visitationen fandt politiet ingen narko. Den 39-årige mand, som havde ført bilen til stedet, blev testet med narkometeret, der viste positiv for kokain og methamfetamin. Han blev derfor sigtet, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse. Efter blodprøveudtagelsen blev han løsladt.
De øvrige mænd blev bortvist fra stedet.