Politiet blev tilkaldt til Jernbanegade i Roskilde kl. 01.02 på grund af en mulig overfaldssituation på stationen. Ved ankomsten fik politiet kontakt til en 28-årig mand fra Lolland, som opførte sig særdeles højtråbende og kom med mishagsytringer mod patruljen.
Manden skabte så meget utryghed, at politiet besluttede at anholde ham og tage ham med på politistationen. Undervejs kom manden med yderligere trusler mod politifolkene.
Den 28-årige mand blev sigtet for trusler mod polititjenestemand samt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.