Politiet rykkede torsdag eftermiddag ud til en adresse i Jyllinge, Roskilde, efter mistanke om, at en kvinde opbevarede våben uden tilladelse. Ved ransagning af kvindens bopæl blev der fundet to pistoler med ammunition. Yderligere undersøgelse af kvindens kolonihavehus afslørede et våbenskab, der indeholdt et haglgevær, en salonriffel og en gaspistol med ammunition.
Alle våbnene blev beslaglagt, og den midaldrende kvinde blev anholdt og taget med til afhøring på politistationen. Efterforskningen viste, at våbnene stammede fra et dødsbo, og kvinden havde planer om at sælge dem.
Selvom kvinden blev sigtet for at overtræde våbenloven, fandt man ikke juridisk grundlag for at varetægtsfængsle hende, og hun blev derfor løsladt ud på aftenen.