Politiet modtog en anmeldelse kl. 20.57 om et opsigtsvækkende fund på en privat adresse i det centrale Roskilde. Under en udgravning til en hønsegård blev der fundet nogle patroner, to pistoler og en håndgranat.
Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste blev tilkaldt, og det blev konstateret, at granaten ikke udgjorde nogen fare. Ved en nærmere undersøgelse blev yderligere en granat samt flere løse detonatorer fundet. Forsvarets folk tog detonatorerne med sig.
Det er ikke muligt at fastslå, hvor våbnene stammer fra, men der er en mulighed for, at de har ligget der siden krigens tid.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi