Voldsepisode i Roskilde: 24-årig mand overfaldet

dato

Klokken 00.29 blev der anmeldt en voldsepisode i Roskilde. En 24-årig lokal mand blev efter en tur i byen tilsyneladende umotiveret sparket i hovedet og på kroppen. De to gerningsmænd flygtede efterfølgende mod Støden/Skomagergade.

Den 24-årige mand blev kørt til sygehuset for behandling af sine skader. Politiet har kun en sparsom beskrivelse af de to overfaldsmænd. Den ene beskrives som dansk af udseende med lyst halvlangt hår, almindelig til spinkel af bygning, cirka 180 cm høj og iført blåt træningstøj. Den anden beskrives som udenlandsk af udseende, men der er ingen yderligere oplysninger om ham.

Politiet opfordrer folk, der har set noget mistænkeligt i området på det pågældende tidspunkt, til at henvende sig.

Kilde: Politiets Døgnrapport